tirsdag den 26. maj 2015

Byggeuge 2: Der bliver gjort klar til at støbe fundamentet

Jeg var ude forbi grunden i dag for at se om de var kommet videre. Jeg kan allerede mærke, at det bliver svært ikke at få lyst til at svinge forbi grunden dagligt for at følge arbejdet derude :)

I dag har de fået sat betonblokkene og man kan nu meget tydeligt se husets form. Selvom jeg har læst flere steder, at det er helt normalt, at man vil føle at huset er ALT for småt og endnu mindre, når væggene kommer op, så kan jeg altså ikke lade være med at tænke på om de har gjort et eller andet forkert for huset er HELT KLART for småt!



Hvordan kan dét der være 167 kvm?? Der kan da umuligt være plads til 3 soveværelser, et kontor, en stue, et køkken/alrum, 2 badeværelser, entre og bryggers! Mit rationelle jeg, fortæller mig dog, at alt sikkert er i skønneste orden og at de selvfølgelig har fuldstændigt styr på hvad de laver, meeen jeg hiver nok lige fat i rådgiveren i morgen alligevel... bare for en sikkerheds skyld :)


Strømmåleren er iøvrigt begyndt at trille og jeg kan se, at vi indtil videre har brugt 2 kWh!

Vi er rigtig spændte på, at se hvad elregningen ender på når byggeriet står færdigt, da det er en af de store variable omkostninger. 

Der skulle være en besparelse, at hente ved at bygge om sommeren fremfor om vinteren, da der ikke er behov for at bruge så meget varme.

Men dejligt at se, at der bliver brugt lidt strøm derude, for vi har allerede betalt 2 elregninger, så det er "rart" at se at pengene endelig bliver brugt ti noget, selvom det er aconto :)


søndag den 24. maj 2015

Byggeuge 1: Så sker der noget på byggegrunden!

Vi har igennem længere tid afventet Huscompagniet på en dato for hvornår byggeriet kunne gå i gang. 

Da der er gået 1,5 måned nu siden vi fik godkendt byggetillladelsen, så kunne vi altså godt tænke os at det skete noget meget snart.

Så tirsdag i denne uge ringede jeg til vores rådgiver og rykkede for en dato for 3. gang og denne gang kom der noget konkret ud af det!

Onsdag eller torsdag i denne uge ville de gå i gang med at støbe fundamentet! Onsdag eller torsdag - Jamen, det er jo i morgen og i overmorgen? Nu kom det hele lige pludselig MEGET tæt på!

Og vi synes ærligt talt, at de burde have været med tidligere ude med den information end dagen før de havde planlagt, at skulle gå i gang og vi skulle tilmed selv trække det ud af dem.

Derudover er vi stadig ikke blevet præsenteret for vores byggeleder. Det ville jo være meget rart, at man lige fik hilst og sat ansigt på manden, som skal styre slagets gang og bygge vores kommende hus, inden de begyndte at gå i gang med noget som helst derude.

Men jeg fik da at vide, at han hed Tommy, så må vi se hvornår vi får hilst på ham Tommy :)

Vi var ude på grunden i går (fredag) for at se om de havde fået støbt fundamentet endnu, men som man kan se af billederne, så er dette ikke sket endnu. Men der er da blevet gravet og der er kommet betonblokke, armeringsgitter og andet materiale til, så der sker da noget! 









Køkkenfirmaet er valgt - Det blev HTH

Så fik vi endeligt valgt køkkenfirmaet.

Huscompagniet vendte tilbage og fortalte os, at de kom til at at lave en regnefejl, da de skulle beregne hvor meget vi kunne trække ud af budgettet, hvis vi skulle købe køkkenet et andet sted end HTH.

Det korrekte beløb var 10.000 kr. mindre end det de oprindeligt meldte ud, altså 110.000 kr. og da vores valgte køkken hos KVIK endte på 122.000 kr., så kan det altså ikke længere betale sig at vælge en andet køkkenleverandør.

Vi fik godt nok nogle favorable opgraderinger hos Kvik på hårde hvidevarer samt en Kvik Core bordplade i køkkenet svarende til HTH's Corestone bordplade, som begge er replikaer af det originale Corian, men det førte også til en merpris.

Men det afgørende punkt var, at hvis vi valgte Kvik, eller bare anden leverandør, så betød det også, at vi først kunne komme til, når huset var afleveret.

Så huset vil altså stå uden køkken, bad og bryggers, når vi får det overleveret og det synes vi jo ikke er så fedt, da vi naturligvis foretrækker at alt står klart, når vi flytter ind.

Huscompagniet vil ikke stå med ansvaret, hvis der nu kom ridser på Kvik's inventar og der opstår en diskussion om hvorvidt det er Huscompagniet's håndværkere eller Kvik's håndværkere der har været skyld i det, hvorfor de har valgt at dele tingene så skarpt op.

Så køkkenfirmaet blev altså HTH. Vi bad om et ekstra møde med dem, hvor vi gennemgik tilbudslisten og bad konsulenten om at udpege alle tingene, således vi kunne være sikker på at det som stod på tilbuddet også svarede til det som vi havde valgt.